Välkommen bok om internationell arbetsrätt

Henrik Karl Nielsen, Lars Adam Rehof & Christian Harlang: Antidiskrimination. Lovgivningen med kommentarer, 168 sider, GadJura 1997

Henrik Karl Nielsen & Lars Adam Rehof: International Arbejdsret, 381 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1998
Henrik Karl Nielsen, Lars Adam Rehof & Christian Harlang (red): International Arbejdsret. Dokumentarbind, 831 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1998

Bogen "Anti-diskrimination. Lovgivningen med kommentarer" tilsigter ifølge forordet at give en samlet praktisk orienteret kommentar til anti-diskriminationslovgivningen, bortset fra den, betydelige, del, der vedrører diskrimination pga køn.

Bogen består af fire kapitler. Det første handler om forholdet mellem folkeret og national ret, anti-diskriminationslovgivning generelt, bevisbyrde- og processpørgsmål og internationale klageprocedurer. Derudover består bogen af tre små lovkommentarer, der følger lovene paragraf for paragraf.

Kapitel 2 behandler lovbekendtgørelse nr 626 af 1987 om forbud mod diskrimination på grund af race m v og straffelovens § 266b. Kapitel 3 giver en kommentar til foreningsfrihedsloven og i kapitel 4, der er bogens største, kommenteres loven fra 1996 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m v, der forbyder diskrimination på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse.

De kommenterede love tilsigter overvejende at gennemføre folkeretlige forpligtelser i dansk ret og der foretages en indgående diskussion af forholdet mellem national ret og folkeret vedrørende de behandlede emner. EU-ret inddrages næsten ikke, hvilket i mine øjne er bogens største svaghed.

Denne svaghed har to af forfatterne afbødet i den næste bog der skal omtales, nemlig "International Arbejdsret". Her genbruges en del tekst fra den ovennævnte bog, til dels i let omredigeret form. I "International Arbejdsret" er der derudover indarbejdet en stor mængde EU-arbejdsret, hvorved hele trekants-forholdet mellem folkeret, EU-ret og national ret bliver behandlet.

Bogen består af fem dele udover en indledning. I del I behandles det generelle forhold mellem folkeret og national ret, regelsæt og klageveje, individuelle versus kollektive rettigheder og forholdet mellem EU-ret og folkeret, især ILO-konventioner. Del II handler om fagforeningsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger. Del III består af tre kapitler om henholdsvis diskrimination, løndiskrimination og offentlige kontrakter. Del IV handler om retten til arbejde, ansættelsestryghed og vandrende arbejdstagere. Del V behandler det arbejdsprocesretlige system.

"International Arbejdsret" er ifølge forordet den første bog på dansk, der forsøger at give et samlet overblik over den righoldige folkeretlige regulering af arbejdsmarkedsforhold. For 10 _ 15 år siden var det sædvanligt næsten helt at forbigå regler på det internationale plan i den danske arbejdsretlige litteratur, bl a fordi lovgivers og domstoles respekt for folkeretten var beskeden. Der synes at være sket et skred i retning af større accept af folkeretlige regler om arbejdsforhold i den sidste halve snes år _ efter min vurdering fordi EU-arbejdsretten har trukket folkeretten med ind i national ret _ og behovet for mere omfattende fremstillinger af den internationale arbejdsret er dermed øget. Den foreliggende bog må derfor hilses velkommen, da den giver en omfattende og indsigtsfuld behandling af en række væsentlige emner.

Bogen er dog ikke så opdateret, som man kunne vente af en publikation, der udgives i 1998. Domsregisteret slutter en gang i 1996, på flere områder er de seneste EF-direktiver ikke medinddraget, og Amsterdam-Traktaten overstås på fem og en halv linie med en bemærkning om, at den ingenting betyder. Det er efter min opfattelse en fejlvurdering. Amsterdam-Traktaten ændrer _ af hensyn til den kommende udvidelse med Østeuropa _ forholdet mellem EU-ret og folkeret og balancen mellem det individuelle og det kollektive i arbejdsretten.
"International Arbejdsret" suppleres af "International Arbejdsret. Dokumentarbind", der indeholder et fyldigt og relevant udsnit af retskilder om international arbejdsret og EU-arbejdsret. Det siges i forordet som begrundelse for at udgive bogen, at en række retsakter vedrørende international arbejdsret er "meget vanskelige tilgængelige i Danmark". Det er en påstand der var sand for ti år siden, men som i takt med kommunikationsteknologiens udvikling bliver falsk. Inden for arbejdsretten er den internationale arbejdsret den del af systemet, hvor retskilderne i videst omfang er frit tilgængelige på internettet, se f x ILO' s hjemmeside

(http://ilolex.ilo.ch:1567/public/english/50normes/infleg/iloeng /navigate.htm) hvor man gratis kan hente det væsentligste af de første ca 400 sider af det foreliggende dokumentarbind plus meget mere.
Ruth Nielsen